REFERAT
Torsdag, d. 17. juli, 2026
Til stede: Kurt Karlsen, Henrik Hansen, Marc Bischoff, Randi Sørensen, Hanne-Louise Rosenager, Poul
Harald Holm, Robert Sørensen, Helge Hansen
DAGSORDEN:
HAN’s kasserer er blevet udsat for datakriminalitet, så alle vores konti er blevet tømte. Vi gennemgik
situationen sammen, så vi alle ved:
– Hvad de næste skridt er
– Hvordan vi melder ud
– Hvad det betyder for vores forretningsorden
1) Alle vores konti er lige nu blevet lukket. De vil blive åbnet igen, når efterforskningen er lukket.
2) Der er lavet anmeldelse til politiet og forsikringen har lavet en erklæring om, at vi ikke er dækket
mod økonomisk svindel. Formanden skal rejse en erstatningssag og vi får tilbagemelding fra
efterforskningen, hvis der er nyt i sagen.
3) Vi afleverer altid vores CPR.NR, når vi opgiver vores oplysninger om bestyrelsen til banken. I
forretningsordenen noteres, at vi fremover skal aflevere vores ID fysisk til kassereren, så det kun er
på HAN’s PC, der registreres noget digitalt og herfra sendes via krypteret mail til ekstern part. Vi må
IKKE sende selv via SMS eller mail.
4) Vi vil være ekstra opmærksom på vores revision af regnskab dette år. Hvis pengene ikke erstattes,
bogføres beløbene som tab og der sikres, at vi har styr på alle andre betalinger via vores bogføring
med bilag.
5) Kassereren undersøger med banken, om der kan laves en ”dobbelt godkendelse”, så både kasserer
og formand skal godkende med sit MitID. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, må vi nøjes med at sikre
os via næste punkt.
6) I forretningsordenen tilføjes, at vi altid har både kassereren og formanden inde over godkendelsen
af betalinger. Kassereren lægger betalingerne klar og formanden godkender med sit MitID.
7) Vi har mistet ca. kr. 12.000,- fra vores driftskonto og ca. kr. 10.000 fra vores projektkonto til
Lokalhistorisk Gruppes projekt, som er bevilget af en fond. Dette er en fond, der til slut ikke skal
laves afrapportering til.
Vi skal afvente, om der kommer penge tilbage fra erstatningssagen.
Gør der ikke det, må vi undersøge mulighederne for på anden vis at skaffe pengene. I den
forbindelse var der en drøftelse ift. Lokalhistorisk Gruppes projektkonto. Der var ikke
stemning for, at vi skal bruge de fremtidige midler fra arrangementer m.m. hertil. Disse
penge skal gå til den normale drift. Vi vil undersøge andre muligheder for at rejse midler til
det lokalhistoriske projekt.
8) Formanden undersøger med Sønderborg Kommune (Connie), om der er mulighed for at få dækket
vores tab (både drift og lokalhistorisk projekt) i dette særlige tilfælde.
9) For at sikre likviditet til at gennemføre planlægningen af Sommerfest 26, spørger formanden Als
Have og Anlæg, som har bevilget kr. 10.000,- i sponsorat, om vi kan få dem forud til at lægge ud for
diverse betalinger.
10) Vi laver en udtalelse på FB og hjemmesiden: ”HAN er blevet udsat for datakriminalitet, hvor vores
konti er blevet tømte. Det er anmeldt til Politiet, som er i gang med en efterforskning. Vi har rejst et
erstatningskrav, som vil blive gjort gældende, hvis gerningspersonen bliver pågrebet. Vi er i gang
med at kigge vores administrative procedurer efter, så der sikres, at lignende ikke kan gentages. Vi
går vi nu i gang med lave aktiviteter, som kan være med til at rejse økonomi til vores drift og til at
udføre vores udviklingsplaner (tjek bl.a. aktivitetskataloget, som udkommer igen her i august). Vi vil
opfordre alle til at støtte godt op om disse aktiviteter. Hvis