Den skønne ø med bakker og med dale,
med marker farvet ind i grønt og guld,
med liv og fuglesang i skovens sale,
og rigdom vokser op of alsisk muld.
Dens er vor og Als dens gode navn,
og den er os til glæde og til gavn.
Vor egn har dyrebare mindesmærker,
er købt med fædres afsavn og med blod.
Vort fællesskab med dem vi ofte mærker
og takker ydmygt dem for deres mod.
Lad Als nu være bindeled mod ost,
og lad mod syd forsoning give trøst.
Fremsyned’ var pa Als dens gode sønner,
hvis virksomheder verden kender til.
At omhu sig i længden altid lønner,
og kvalitet vi alle gerne vil.
I hele verden er vort virke kendt
og har fra fortid Als mod fremtid vendt.
Kulturen trives over hele øen,
for der er meget, vi kan samles om,
og andre kommer gerne over søen,
og de fortryder ikke, at de kom.
For finkultur og folkelig kultur
det er for mennesker den bedste kur.
På vandet omkring øen sejler både
med hvide sejl så smukt imod det blå.
At bo her er for os en særlig nåde,
så god en verden vi vist aldrig så.
Lad vore liv på øen sætte spor,
for vi erkender her, at Als er vor!
Men lille Almsted er vor “verdens navle”,
fra denne pæne plet vor verden går.
De unge og de gamle og de travle
kan trives her i vinter som i var.
Og sammen kan vi landsbyen forny.
“E kok i Almsted” – den er stadig kry!
I Notmark ligger vores gamle kirke,
som gennem tiden var vort samlingspunkt
i livets højtid som i muntert virke,
– for krigens gru et mindesmærke tungt -.
En sammenhæng igennem slægters gang
kan føles, når vi modes i en sang.
Ideer og visioner kendetegner
et virksomt liv i Hundslev, vores by.
Mod vores egn så mange andre blegner,
og hjemkomst er at blive født pa ny.
For landsbyfællesskab har vi jo talt!
Alene kan vi lidt, men sammen — alt.